Rejsequip
Soveposer til kulde og varme

Sovepose-råd.


Soveposer til enhver! - find soveposen i dit liv.

Hjælp til dit soveposevalg.

Navigation:
Sovepose oversigt Sovepose-overblik Forskellige soveposetyper Soveposer i dun og fiber Råd ved valg af sovepose Råd ved valg af sovepose
Børnesoveposer Børnesoveposer   Lagenposer, overtræk og andet tilbehør Lagenposer, puder og andet tilbehør til soveposen.


Overvejelser og råd ved valg af sovepose:
Typer af soveposer.
For mange er en sovepose bare en sovepose, men ved nærmere eftersyn er der alligevel mange detaljer til forskel, hvoraf nogle godt kan betyde en del for komforten. Børnesoveposer er f.eks. ofte smallere end voksenposer, og passer dermed bedre til en barnekrop. Også voksenposer har forskellig bredde både i åbningen og på midten, hvilket giver forskellig følelse at ligge i. Soveposer med omløbende lynlås i bunden er ofte mere egnede til all round brug, da der er god mulighed for udluftning og tæppefunktion.

Soveposefyld.
Soveposefyld skal være spænstigt og fjedrende for at give luftrum, der kan isolere. Fleece er det enkleste, som kun bruges til poser uden meget isoleringsbehov.
Fiberfyld er en jungle, der kan være rigtig svær at finde vej i, da mange producenter vælger at komme fyld under eget navn i deres soveposer. Der er dog forskelle på hårdhed, kompressionsevne og spænst, og dermed også på dets komfort og bestandighed. Fiberfyld der ikke er glat, minder mest om naturfyld.
Dun er et let og et meget komprimerbart fyld, der samtidig har meget varme pr. vægtenhed. Dunfyld bør af være angivet med en kvalitetsparameter, der udtrykker dunens fylde pr. vægtenhed, normalt angivet i cu/in (f.eks. 550 cu/in). Normalt har gåsedun lidt højere fyldvolumen end andedun. Ud over dette kan der også være dyrevelfærds forhold, at vurdere.
Dunsoveposer har pga. pris længe været nedprioriteret, men generelt burde flere give dem en overvejelse, da de har prima liggekomfort og soveposens bestandighed i mange tilfælde også vil være bedre. De skal dog beskyttes fra fugt og generelt luftes mere ud, for at bevare isoleringsevnen.

Soveposestof
De fleste soveposer har udvendig nylon i en eller anden kvalitet, mens det indvendige varierer mellem bomuld, nylon/polyester eller blandinger af disse. Almindeligvis er bomuld behageligt at ligge i, til gengæld er det tungt og skal vaskes ofte. De fleste letvægts-soveposer har specialudviklet kunstfiberstof indvendig, for det er let og optager ikke nemt snavs, hvilket for de fleste er at foretrække. Til gengæld kan det virke lidt køligt lige at komme i, og noget tæt hvis det er for varmt. Men stofferne udvikles hele tiden, så bliv ikke overrasket over hvor behageligt et syntetstof i virkeligheden kan føles. Soveposerne i den dyre ende har som regel højteknologist stof, der både er smidigere, lettere og mere behageligt mod kroppen

Soveposens temperatur
Soveposernes temperatur-angivelser skal altid vurderes kritisk af brugeren, idet kulde/varmefølelse er overordentlig forskellig fra person til person, og den afhænger bl.a. af luftfugtighed samt personens psykiske/fysiske tilstand. Des bedre du kender dig selv, des større mulighed har du således også for at træffe det rigtige soveposevalg. Komforttemperaturen er et udtryk for den laveste temperatur, ved hvilken en gennemsnitlig person ikke fryser i soveposen. Så har man det altid for varmt, kan man nok lægge nogle grader til, og har men det altid for koldt skal man nok vælge en pose med lidt lavere komforttemperatur. Den europæiske standard EN 13537 for temperaturangivelse som mange soveposeproducenter har valgt at følge, har dog betydet at forbrugerne får et meget mere realistisk udtryk for soveposens egenskaber end før. Denne differentierer temperaturen for mænd og kvinder og har generelt hævet temperaturangivelserne med 3-8°. Det er dog stadig en god ide at have en margin på nogle grader i forhold til den komforttemperatur soveposen skal kunne klare. Pas på ikke at spare 200 g. i vægt, fremfor at vælge en sovepose, hvor du kan holde varmen.
Husk: En sovepose producerer ikke selv noget varme. Den afgiver kun varme som kroppen producerer, så des tykkere og bedre isolerende soveposen er, des mindre varme afgiver den.

Held og lykke med dit valg!


Øjne Find gode soveposer til koldt eller varmt..
Vaskemiddel til dunsoveposer.

"let rejseudstyr er vejen til gode oplevelser"
overblik over friluftsudstyr - rygsække - soveposer / lagenposer - liggeunderlag - telt til familien - telte - cykeltasker - klatreudstyr
vandrestøvler - sandaler - lygter - pandelamper - kompas - beklædning - myggenet / sygdomsbeskyttelse - tyverisikring - fototasker
knive og multitool - dolke / snitteknive - kogegrej / trangia / gasbrændere - drikkesystemer / vandtætte poser - business udstyr - firmagaver
tilbud - sitemap - links - bestil varer - foredrag

*   Rejsequip - udstyr til globetrottere   *
Spættevej 2, 8600 Silkeborg. Telefon 8682 6644. CVR 20014989.
Detaljer om butikken. Salgsbetimgelser
Alle priser på hjemmesiden er angivet i DKK incl. moms.
*

Rygsæk til skovbørnehaven, rejserygsæk, natur-børnehaverygsæk
Rygsække til børn der tager hensyn.
op-pil Bestil varer